Twitter

Twitter har – efter aftale med TV 2 – ikke været en del af dette projekt. Vi har dog som privatpersoner tweetet fra løbet. Du kan finde vores profiler her:

Cecilie Gormsen – @CecilieGormsen

Kasper Jørgensen – @JorgensenKasper

Kasper W. Skipper – @WilkenSkipper

Twitter var dog, selvom det ikke fik en central placering i projektet, et vigtigt redskab i vores jagt på at finde historier, som kunne berige læserne i vores ‘Bag om Giroen’-dækning. Vi fandt hver dag enkelte tweets, som vi hev ind i vores dækning, men aldrig nok til at lave en decideret Storify-historie.

Et godt eksempel på en historie, vi fandt på Twitter, var Taylor Phinneys kærlighedshistorie, der opstod under Giro d’Italia. Her havde han givet et nummer til en tilskuere og tweet så om det under hashtag’et “GiroLoveStory”. Hermed fik vi både tweet at smide ind i vores ‘Bag om Giroen’, ligesom vi lavede et videointerview med Taylor Phinney omkring dette.

Derudover blev Twitter også brugt enkelt gange til at forsøge at komme i kontakt med nogle af de personer, der ikke er så let tilgængelige. Eksempelvis fik vi nogle kommentarer fra Giro d’Italias løbsleder, Michele Acquarone, via Twitter, da han oftest var ude og køre på ruten og derfor svær at få fat på.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *