Diskursanalyse

Efter mange grundige overvejelser har vi i vores diskursanalyse valgt at lægge fokus på, hvordan medierne behandler danske etapesejre i de store etapecykelløb. Vi har valgt udelukkende at bruge artikler, der er publiceret på nettet samme dag, som rytterne har vundet etapen. Det grunder i den opfattelse, at det er mest brugbart for os. Alt det materiale, som vi bygger vores diskursanalyse på, er skrevet ud fra nogle af de samme forudsætninger, vi arbejder under.

I vores diskursanalyse har vi samlet en række artikler om danske sejre i Grand Tours (de tre store etapeløb; Michael Rasmussens sejr i Vuelta a España 2003, Nicki Sørensens sejr i Tour de France 2009 og Chris Anker Sørensens sejr i Giro d’Italia 2010) fra forskellige danske medier. Vi har valgt artikler fra danske etapesejre, fordi det er her, at danskerdiskursen for alvor viser sig.  Ud fra artiklerne vil vi finde de temaer, betegnelser og sprogbrug, der er gennemgående, og de diskurser der gemmer sig i dem.

Målet med analysen
Målet med denne analyse er at danne et overblik over, hvordan danske cykelryttere bliver beskrevet i de danske medier. Dansk deltagelse i et cykelløb (eller i de fleste andre sportsgrene i øvrigt) betyder utroligt meget for, om dækningen bliver en succes. En “folkelig” kanal som TV 2, hvor TV 2 Sporten har mottoet “Hele Danmarks Hjemmebane”, fokuserer mere på danskerne end på de andre ryttere. Det er også tilfældet hos andre danske sportsmedier.

Derfor vil vi undersøge, hvordan medierne omtaler det, når en dansker rent faktisk vinder en etape i et stort cykelløb. En sådan analyse af de brugte diskurser er relevant, da vi kan bruge den, når vi er i Italien, når vi skriver artikler og i vores ‘Bag om Giroen’-dækning. Diskursanalysen kan hjælpe os til at finde en sproglig ramme med fokuspunkter og diskurser, der gør sig gældende for danskerne i løbet, ligesom hvis en dansker vinder en etape.

Vi har udvalgt følgende ni artikler som grundlag for vores diskursanalyse:

– “Rasmussen vandt efter magtdemonstration i bjergene” – Ritzaus Bureau – 12.09.2003 – Læs her (Bilag 1)

– “Rasmussens formidable ridt” – Berlingske – 12.09.2003 – Læs her (Bilag 2)

– “Fantastisk triumf for Michael Rasmussen” – sportenkort.dk – 12.09.2003 – Læs her (Bilag 3)

– “Så blev det endelig Nicki” – Ritzaus Bureau – 16.07.2009 – Læs her (Bilag 4)

– “Nicki skulle slet ikke have været med” – Politiken.dk – 16.07.2009 – Læs her (Bilag 5)

– “Hjælperytterens sejr for fremtiden” – Ritzaus Bureau – 16.07.2009 – Læs her (Bilag 6)

– “Kæmpestor dansk Giro-triumf” – sporten.tv2.dk – 16.05.2010 – Læs her (Bilag 7)

– “Ud af tågen dukkede den store drøm” – Ritzaus Bureau – 16.05.2010 – Læs her (Bilag 8)

– “Chris Anker: Jeg led maksimalt hele vejen op” – eb.dk – 16.05.2010 – Læs her (Bilag 9)

 

Michael Rasmussens Vuelta-sejr i 2003

Fælles for de tre artikler om Michael Rasmussens sejr er den overvældende hyldest de disker op med. Der bliver brugt masser af superlativer og usædvanligt mange subjektive vendinger i beskrivelsen af den danske etapesejr.

”Med et formidabelt soloridt kørte Michael Rasmussen fra alt og alle…” (bilag 2)

”Den danske Rabobank-rytter var tændt, skarp og taktisk opmærksom” (bilag 1)

“Men det stod hurtigt klart, at Rasmussen havde drømmeben at gøre godt med.” (bilag 2)

De mange superlativer taler Rasmussen sejr endnu mere op, og gør det helt klart, hvor stærk en rytter han er. Kigger man på de kategoriseringer, artiklerne bruger om Michael Rasmussen, tæller de blandt andre: Tændt, skarp opmærksom, den stærkeste, toneangivende (bilag 1), har karakter- og viljefast ego, drømmeben, kompromisløs, stålsat psyke, den bedste (bilag 2).

I det hele taget gør artiklerne meget for at fortælle, hvor stor en sejr, Rasmussens skalp var både for ham selv og for dansk cykelsport.

 ”En af de mest imponerende danske præstationer på en bjergetape i et af de store etapeløb” (bilag 1

”Fantastisk triumf for Michael Rasmussen” – (bilag 3)

Alle artiklerne gør også meget ud af at fortælle, hvor dygtige folk, Rasmussen har sat til vægs. Ved at lægge vægt på, at danskeren kørte fra favoritterne og tidligere vindere og etapevindere, ligger der en præsupposition om at Michael Rasmussen er, om ikke stærkere, så i hvert fald lige så stærk som de allerbedste af rytterne. Således skriver Berlingske:

” […] da Rasmussen i selskab med en buket af branchens bedste klatrere satte fart opad Col d’Aubisque. I selskab med lysende løbsfavoritter som den tidligere vinder Roberto Heras (US Postal), Aitor Osa (iBanesto.com), den tidligere etapevinder Luis Perez (Cofidis), samt Kelmes alsidige stortalent Alejandro Valverde, var det langt fra nogen pivåben gavebod at rive ned af hylderne i.” (bilag 2)

Og også i Ritzaus artikel ligger der en præsupposition om, at Michael Rasmussen er mindst lige så stærkt kørende som de allerbedste i feltet:

”Og selv om de store favoritter i det samlede klassement skruede tempoet op for at vinde tid fra hinanden var de ikke i nærheden af at indhente danskeren.”

De mange tillægsord er kategoriseringer af de andre cykelryttere, og bruges for at understrege hvor gode cykelryttere, der var med i løbet – og dermed hvor gode cykelryttere Michael Rasmussen besejrede.

Artiklerne om Michael Rasmussens sejr bærer også præg af en karakterdiskurs, idet der også bliver lagt vægt på hans personlighed. Rasmussen er kendt for at sige sin mening, og som en mere eller mindre usynlig påstand bliver det lagt til grund for at beskrive hans reaktion efter sejren.

 ”Men den sjældent mundlamme dansker, havde denne gang selv svært ved at finde ordene.” (bilag 1)

”Den tidligere verdensmester i mountainbike er således en sportsudøver med et karakter- og viljefast ego, der står i skærende kontrast til hans fnuglette fysiognomi. Rasmussen er til fulde klar over sit værd. Han lever og ånder for sin metier med en næsten skræmmende seriøsitet. Og han vil værdsættes derefter.” (bilag 2)

Beskrivelserne af Michael Rasmussen er ligesom ovenstående ofte ledsaget af metaforer, sammenligninger og modsætninger. Dels er sådanne beskrivelser med til at introducere en Michael Rasmussen – der på dette tidspunkt ikke var så kendt i Danmark, som han siden skulle blive – yderligere for læserne, men også med til at hylde denne “udanske” attitude, Rasmussen har.

Nicki Sørensens Tour-sejr i 2009

Nicki Sørensens etapesejr i Tour de France 2009 bliver beskrevet på selve dagen af Ritzau i flere omgange og i en enkelt artikel på Politiken.dk. I Ritzaus to artikler er den primære diskurs hjælperytterdiskursen. Den bliver understøttet af en lang række kategoriseringer af Nicki Sørensen som cykelrytter.

De tæller blandt andet: Hjælperytter, 34 år gammel (bilag 3), veteranhjælper, etapevinder, hjælperytter, god støtte for holdet, ven, værelseskammerat (bilag 1)

Kategoriseringer danner en sproglig ramme, hvor det primære i artiklerne bliver Nicki Sørensens rolle, som den altopofrende hjælperytter, der kører for kaptajnen og holdet. Den overordnede modstilling i hjælperytterdiskursen bliver dermed forholdet mellem hjælperytteren og holdet, samtidig med at der også er en modstilling mellem den opofrende hjælperytter og kaptajnen på holdet. Det ses blandet andet på følgende:

”Han har givet køb på egne chancer og i stedet hentet vand til kaptajnerne, trukket dem frem, afskærmet for vinden og generelt lavet det beskidte arbejde i de store etapeløb og forårsklassikere. En rolle, han er god til. Men også en rolle, som har givet ham prædikat af at være en rytter, der ikke kunne vinde.” (Bilag 1)

Gennem de to Ritzau-artikler især, og i mindre grad Politiken.dks artikel, er der lagt et overordnet positivt narrativ, hvor danskerens bedrift er en succes. Artiklerne spiller på, at det er den hårdtarbejdende hjælperytter, der normalt slider sig selv halvt ihjel for at hjælpe holdet, der nu, endelig, får sin egen etapesejr.

Man behøver bare at kigge på rubrikken ”Så blev det endelig Nicki” (bilag 1) for at se hjælperytter-diskursen om den hårdtarbejdende hjælperytter, som ofrer sig for holdet. Det ligger her som en præsupposition, at Nicki har ventet længe på denne sejr. I artiklen ”Hjælperytterens sejr for fremtiden” (bilag 3) bliver det til slut skåret fuldstændigt ud i pap:

”Og så kender vi ham igen. Hjælperytteren, der er klar til at ofre sig for holdet. En hjælperytter, som har så stor betydning, at Bjarne Riis slår fast, at han håber, at Nicki Sørensen fortsætter på Saxo Bank.(…).”

Politiken.dk bruger ikke hjælperytterdiskursen i lige så høj grad, som kollegerne fra Ritzau. Faktisk bliver ordet ’hjælperytter’ ikke nævnt en eneste gang, dog ligger det implicit i citatet ”Fra nu af gælder det da for mig også først og fremmest om at bidrage til, at enten Andy eller Fränk Schleck vinder Touren(…)” (bilag 2). Derimod er det overraskelsesdiskursen, som er den dominerende i Politiken.dks artikel. Allerede i rubrikken ”Nicki skulle slet ikke have været med” bliver det slået fast, at sejren ikke var (for)ventet, og det fortsætter ned gennem artiklen:

 ”I stedet stod Giro d’Italia på den 34-årige danskers program, men efter uhyre overbevisende præstationer i foråret blev den beslutning taget op til revision.”

Og det fortsætter i Nicki Sørensens eget citat:

 ”Jeg følte mig imidlertid langt fra sikker på, at vi ikke ville blive hentet. Derfor satte jeg alt på et bræt til sidst, og det var faktisk først der, jeg begyndte at blive nervøs. Ikke før end 100 meter fra stregen følte jeg mig overbevist om, at sejren var hjemme, men så fik jublen også frit løb” (bilag 2).

Chris Anker Sørensens Giro-sejr i 2010

De tre artikler omhandlende Chris Anker Sørensens Giro d’Italia-sejr i 2010 bruger mange af de samme diskurser, men adskiller sig alligevel en del fra hinanden.

Både Ritzau og TV 2 Sporten lægger meget vægt på ”Karrierens største sejr”-diskursen. TV 2 Sporten gør det allerede i rubrikken ved at kalde sejren for ”Kæmpestor”, og Ritzau-journalisten bruger mange flotte kategoriseringer af sejren: Største sejr til dato, En drøm, En endnu større bedrift (end hans første professionelle sejr), kæmpestort, meget specielt, fantastisk, dejligt at vinde. Derudover behandler begge artikler diskursen dette i selve artiklen.

”… så tøver han ikke med at udråbe søndagens sejr som en endnu større bedrift.” – Ritzau

Den 25-årige dansker vandt sin største sejr i karrieren, da han på Giroens første bjergetape viste sin enorme talent.” – TV 2 Sporten

Ekstra Bladets artikler behandler som de eneste slet ikke ”Karrierens største sejr”-diskursen. I stedet koncentrerer journalisten sig om at få beskrevet sejren ned til mindste detalje, og bruger derfor mange citater fra Chris Anker Sørensen, hvor han forklarer om sin indsats.

Ekstra Bladets journalist har valgt at udbrede perspektivet til mere end blot resten af løbet og kigger i stedet på, hvad denne sejr kan betyde for Chris Anker Sørensen i forhold til det kommende Tour de France. Hvilket TV 2 Sporten også gør kort i indledningen.

”Med sejren og den overbevisende måde, den hjemførtes på, må Chris Anker Sørensen også være sikker på atter at skulle repræsentere Team Saxo Bank i Tour de France.” – Ekstra Bladet

”Chris Anker Sørensen fra Team Saxo Bank viste søndag hvorfor han bør være at finde på Bjarne Riis’ Tour-hold til sommer…” TV 2 Sporten

Generelt er ”Hjælperytter-diskursen” ikke direkte benyttet i artiklerne, da han ikke ordret bliver kaldt en hjælperytter. Chris Ankers hjælperytterrolle ligger dog implicit i alle tre artikler, da de skriver, at han nu skal hjælpe sin holdkammerat Richie Porte i resten af Giro d’Italia.

” Målet for resten af Giroen bliver at hjælpe holdkammeraten Richie Porte” – Ritzau

”Dansker-diskursen” bliver behandlet meget forskelligt af de tre journalister. I Ritzau-artiklen er dansker-diskursen ikke til stede. Der bliver blot nævnt en gang, at han er dansker, men hans resultat bliver ikke holdt op mod tidligere tiders danske resultater i etapeløbet. Ekstra Bladet bruger et helt afsnit på at nævne de tidligere danske vindere i Giro d’Italia, mens TV 2 Sporten direkte holder Chris Anker Sørensens indsats op mod andre danskeres i årets Giro d’Italia.

”Lørdag var Nicki Sørensen i udbrud i Giroen og søndag var det så en anden dansk Saxo Bank-Sørensens tur, nemlig Chris Anker, ” – TV 2 Sporten

Både Ritzau og TV 2 Sporten benytter mange metaforer til at beskrive sejren. TV 2 Sportens artikel, der benytter flest metaforer, og benytter på den relativt korte artikel seks metaforer, mens Ritzau benytter en del færre.

”Oksen fra Hammel fløj op ad Terminillo” – TV 2 Sporten

Søndag havde han så diamanter i benene…” – Ritzau

I det hele taget omtaler TV 2 Sportens journalist Chris Anker Sørensen meget mere nært og personligt ved at bruge udtryk som “Hammel-drengen”, “Fortjente kys fra kyssepigerne” og “Viste sit enorme talent”, skinner journalistens personlige holdning til Chris Anker Sørensen igennem.

 

Konklusion:

Gennem vores analyse har vi fundet de diskurser, der gør sig gældende, når en dansker vinder en etape. Artiklerne vi har analyseret gør brug af følgende overordnede diskurser:

Hjælperytterdiskursen. Her lægges der meget vægt på hjælperytteren, der endelig vinder en etape. Hjælperytteren, der knokler for sine holdkammerater, og som endelig får en sejr.

“Karrierens største sejr”-diskursen. Alle artiklerne lægger ligeledes vægt på, at sejren for hver af de tre ryttere er karrierens største.

Danskerdiskursen. Der lægges – naturligt nok – meget vægt på, at det er en dansker, der har vundet etapen. Derfor bruges der også anslag på at opliste og referere tidligere danske sejre i den pågældende Grand Tour.

Karakterdiskursen. Der lægges stor vægt på, hvilken rytter det er som har vundet, og hvordan hans personlighed og væremåde er. Det bliver gerne beskrevet gennem metaforer, sammenligninger og modsætninger.

Overraskelsesdiskursen. I flere af artiklerne lægges der vægt på overraskelsen af en dansk etapesejr. “Han skulle slet ikke have været med i løbet” og generelt fremgår det klart i artiklerne, at det var uventet med en dansk sejr.

Når vi er afsted i Italien er det også ovenstående diskurser, som vil være i spil, hvis en dansker vinder en etape. De fem danskere, som er med i løbet, er alle hjælperyttere, ligesom en etapesejr i alles tilfælde vil være “karrierens største”. Samtidig er der ingen forventninger til, at en dansker skal vinde en etape, og dermed vil overraskelsesdiskursen også være i spil.

* Under dette års Giro d’Italia vandt Lars Bak 12. etape. Vi har gennemgået nogle af de artikler, der blev skrevet i forbindelse med hans sejr, og vi kan se samme mønster, som i de ni artikler, vi har analyseret om andre danske sejre. 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *